VELKOMMEN TIL PORSBORG FLYTTEFORRETNING

Dit fortrukne flyttefirma på sjælland

Porsborg flytteforretning giver den trygge og stabile flytning, du ønsker. Vi har stor ekspertise inden for alle former for flytninger, og vores vision er enkel og ligetil: Vi vil have Danmarks gladeste kunder.

Med os som din flyttepartner er din flytning i trygge hænder. Vi arbejder hurtigt, effektivt og overholder vores aftaler til punkt og prikke. Vi afhenter og afleverer dine møbler til tiden, og behandler dit indbo, som var det vores eget.

Ingen opgave er for stor for os. Uanset om du skal flytte et stenkast ned ad vejen eller på tværs af landet, står vi klar til at hjælpe. Vi flytter alt fra stort til småt, både privat og erhverv, og gør vores absolut bedste for, at din flytning bliver en tryg og god oplevelse fra start til slut. Har du brug for flyttekasser eller opbevaring af dine møbler, kan vi også hjælpe.

Skal vi hjælpe dig med din flytning? Så send os en besked i vores kontaktformular, så kontakter vi dig snarest med et uforpligtigende tilbud.

20 ÅRS ERFARING
OM OS
Om Porsborg flytteforretning
Porsborg flytteforretning er en lokal flyttevirksomhed fra Næstved. Vores målsætning er at være de bedste, til det vi gør, indenfor vores branche. Vi går ikke på kompromis med hverken kvaliteten eller effektiviteten af vores arbejde. Vi sørger altid for at vores kunder får den bedste service igennem hele forløbet.
VORES SERVICES
Derfor skal du hyre professionelle flyttefolk
Der kan være mange grunde til at få professionel hjælp til flytningen. Måske har du dårlig ryg, eller mange tunge møbler? Eller en travl og presset hverdag, hvor bare tanken om en flytning virker både stressende og uoverskuelig? Uanset hvad dit udgangspunkt er, står vi klar til at hjælpe. Vi tilbyder forskellige services alt efter dit ønske og behov, og hjælper gerne med at finde frem til den løsning, der passer til jeres flyttesituation.
Professionel håndtering af dine ejendele
Det er vigtigt at have ro i maven, når man flytter. Vælger du at hyre et professionelt flyttefirma, ved du, at dit indbo er i trygge hænder. Når man flytter selv, har man tendens til at bare fylde på og stable uden omtanke for, hvordan man pakker indboet. ”Kan det komme ind, kan det også komme ud”, tænker man. Sådan hænger det desværre ikke altid sammen, når man skal transportere store mængder indbo.

I værste tilfælde kan det ende med ridsede møbler og ødelagte ejendele. Det er det sidste, man ønsker at stresse over, når man står midt i en flytning. Derfor kan det være en fordel at ansætte professionelle flyttemænd, der er eksperter i at få indbo sikkert fra A til B.

Forsvarlig pakning og transport af dit indbo
Vores dygtige flyttemænd har mange års viden og erfaring med, hvordan man forsvarligt og sikkert pakker møbler, så det ikke går i stykker undervejs. Vi er meget omhyggelige med dine ting, og pakker og løfter med stor omhu og respekt for dine ejendele.

Vores flyttemænd har erfaring med alle slags opgaver, og er vant til at løfte tunge møbler og kostbare ejendele fra alle etager, vinkler og afstande. De har set og oplevet lidt af hvert, så lige meget hvad du skal have løftet eller pakket, har de været ude for noget lignende før.

At yde en god service, og sørge for at vores kunder er glade og tilfredse, er et an af vores vigtigste kvaliteter i vores arbejde. Vi værner om vores kunder, og gør vores ypperste for at flytningen går gnidningsfrit, og I er trygge under hele forløbet fra start til slut.

Gode råd til dig der skal flytte
Selvom det er nyt og spændende at flytte, er det tit en omstændig, tidskrævende og bøvlet affære. Der er ofte mange ting, der skal holdes styr på op til en flytning, og nogle gange kan det virke overvældende og uoverskueligt at bevare overblikket.

Derfor har vi samlet vores 10 bedste flyttetips, så du kan komme godt videre i dit nye hjem med ro i maven.

● Begynd at pakke i god tid
Det er en rigtig god idé at være ude i god tid, når man skal pakke hele sit liv ned i flyttekasser. Man bliver ofte overrasket over, hvor mange ting man har, og hvor lang tid det tager at pakke sammen. Bor du i et stort hus, anbefaler vi, at så småt gå i gang nogle uger før tid med at pakke ned. Så har du et overblik over dine ting, og undgår at føle dig presset på flyttedagen.
● Få ryddet op og sorteret ud
Der er ingen grund til at pakke alle dine ejendele og tøj ned for at så begynde at sortere ud i de ting, du ikke bruger længere i dit nye hjem. En flytning er en oplagt mulighed for at få ryddet op i dine ting, så du kun tager de ting med, du rent faktisk bruger. Så slipper du eller dine flyttemænd også for at slæbe unødvendigt meget på flyttedagen.
● Pas på med at pakke for tungt
Flyttekasser kan klare mange kilo, men pakker du for tungt, bliver det hurtigt meget energikrævende at løfte den enkelte kasse. Det gør processen langsommere, og flytningen hårdere. En god tommefingerregel er at løfte kassen hver gang du har lagt noget ind i den for at tjekke om den kan løftes op uden for store anstrengelser. Så kan du hurtigt tjekke, om den er for tung, så du slipper for at pakke dine kasser om undervejs.
● Pak skarpe og skrøbelige genstande godt ind
Porcelæn og skrøbelige køkkenting som fade bør vikles ind i køkkenrulle, håndklæde/viskestykke eller avispapir og arrangeres struktureret i bunden af kassen. Vi anbefaler at stable dem sidelæns, så de har sværere ved at gå i itu. Du kan også med fordel pakke glas og andre meget skrøbelige genstande i sokker, så du minimerer risikoen for de går i stykker. Skarpe genstande skal også pakkes godt ind, så du undgår at nogen kommer til skade under flytningen, fordi de skærer sig.
● Skriv på flyttekasserne
Det er nemmere at holde styr på de mange flyttekasser, når du ankommer til den nye adresse, hvis du har skrevet på kasserne. Det giver et dejligt overblik, når du skal pakke ud at vide, hvilke flyttekasser der hører til hvilke rum, og hvad de forskellige kasser indeholder.
● Pak det vigtigste i en flyttetaske
Det tager tit noget tid at komme ordentligt på plads efter en flytning. Derfor er det en god idé at pakke de mest essentielle ting, du skal bruge på flyttedagen og i dagene efter i en taske. Trækker flyttedagen ud, er det dejligt at have pakket tandbørste, tandpasta, mobiloplader og andre vigtige ting, man skal kunne finde hurtigt frem uden at grave i flyttekasser. Du kan med fordel også pakke værktøj, så du kan få ting som gardiner og lys op hurtigt, når du ankommer til den nye adresse. Husk også at pakke lidt mad/snacks og evt. væske, så du ikke går sukkerkold.
● Flyt de tunge og store møbler ind som det første
Det er fristende at tage de lette ting først, men det er smartest at få de tunge møbler ind først, da man hurtigt kan snuble over flyttekasser eller have svært ved at komme rundt i flytterodet – og det bliver både irriterende og en smule risikabelt, når man bærer på noget tungt.
● Tag billeder af alt
Husk altid at have dokumentation på boligens stand, inden du flytter ind. Inden du eller dine flyttemænd begynder at bære ind er det derfor en god ide at tage en masse billeder af eventuelle skader, ridser eller andet. Ellers risikerer du at hæfte for det, da udlejer ikke kan vide, om det er nogle af dine møbler eller ejendele, der har ridset gulvet under flytningen.
● Husk at melde flytningen på borger.dk
Mange glemmer at melde flytningen digitalt, fordi det praktiske fylder så meget i ens hoved op til en flytning. Det er dog vigtigt at få opdateret både i forhold til ny læge, men også ift. ens arbejdsgiver, der ikke må sende breve til din gamle adresse grundet GDPR lovgivningen.
● Få professionel hjælp
Sidst men ikke mindst – har du meget tungt indbo, eller har du svært ved at finde energi og overskud til flytningen, vil vi anbefale dig at få hjælp af professionelle flyttemænd. Med erfarne og professionelle flyttemænd slipper du for de tunge løft, og får sikkert og forsvarligt transporteret dine ting fra A til B.
Vi håber, vores flytteråd kan hjælpe til at gøre din flytning mere overskuelig. Rigtig god fornøjelse med flytningen!
Kontakt os
Har du spørgsmål til vores service eller priser, eller vil du gerne have en uforpligtende tilbud på din flytning, er du velkommen til at kontakte os.

Vi svarer på mails alle ugens hverdage og kan fanges på telefonerne i hverdagene. Tlf: 2083 2083.

Vi glæder os til at høre fra dig.
20 ÅRS ERFARING

Kontakt os

7 + 1 =